Sorte huller, galakser

Næsten alle har været bange for mørke på et eller andet tidspunkt i deres liv. Knirkende gulve, blafrende gardiner eller tilfældige lyde midt om natten. Det kan alt sammen fylde én med angst. Men det er ikke selve mørket, der er skræmmende, men frygten for hvad der gemmer sig i mørket (at være bange for mørke er faktisk en fordel, da det gør os ekstra opmærksomme i farlige situationer!).

Men eftersom vi aldrig har fundet et monster under sengen, er der så overhovedet noget at være bange for? Måske ikke her på Jorden, men der findes monstre i rummet - de kaldes ‘sorte huller’.

Sorte huller dannes, når en rigtig tung stjerne dør. Alt, der kommer for tæt på et sort hul, bliver trukket mod hullet med så stærk en kraft, at det ikke kan undslippe. Monstret “sluprer” alt i sig! Og hvis det ikke er skræmmende nok, så er sorte huller næsten usynlige. Vel at mærke lige Indtil, de begynder at spise.

Billedet herover viser to galakser: den lyserøde galakse til højre har et enormt sort hul i centrum af galaksen, og hvis du kigger godt efter, kan du se noget materiale blive suget fra den blå galakse ind i det sorte hul.

Sorte huller spiser ikke særligt pænt, ja, man kan næsten sige at de mange bordmanérer: når et sort hul spiser materiale, ‘spytter’ hullet samtidig varm, kosmisk gas ud. Det ligner næsten en kæmpe eksplosion, som på billedet, og har nogenlunde samme ødelæggende effekt. Gassen opvarmer hele galaksen så meget, at galaksen ikke længere kan danne nye stjerner.

Galakser er stjerneskabende maskiner med en simpel opskrift: kosmisk gas + tyngdekraft = stjerner. Her har vi en galakse i besiddelse af de rette ingredienser, som ikke danner stjerner. Nu ved vi endelig hvorfor!

Oversat til dansk af Emil Fosgaard Lund. Redigeret af Christian Eistrup.