Effekten af Jordens magnetfelt rækker næsten 60 tusinde km ud i rummet. Det er meget langt, ca. samme længde som halvanden gange rundt om Jorden ved Ækvator!
Universet er et farligt sted fyldt med brændende stjerner, skadelige kosmiske stråler og kæmpe, flyvende klippestykker. Men bare rolig - Jorden er Solsystemets sikre havn. Jorden har en hel hær af fantastiske forsvarsmekanismer, som beskytter livet på vores planet. En af de bedste forsvarsmekanismer er Jordens magnetfelt. Et magnetfelt er et usynligt kraftfelt, der omgiver en magnet. I dette tilfælde er Jordens kerne magneten. Magnetfeltet beskytter Jorden fra de skadelige kosmiske stråler, som Solen bombarderer os med. For at hjælpe os med at forstå vores kosmiske skjold og forudsige hvordan det opfører sig, blev tre satellitter, tilsammen kaldet “Swarm”, send ud i rummet i 2013. Disse tre satellitter skulle undersøge Jordens magnetfelt. Indenfor blot få år, har Swarm udført fænomenal videnskab. Swarm har for første gang målt bittesmå magnetfelter skabt af Jordens oceaner! Fordi det salte havvand løber gennem Jordens magnetfelt, skaber det sig sit eget magnetfelt. Men der er mere til denne opdagelse. MR-skannere på hospitaler bruger magnetfelter til at se under vores hud for at undersøge indersiden af kroppen. På samme manér brugte Swarm oceanernes magnetfelter til at se under Jordens overflade - 250 kilometer under havbunden!
Effekten af Jordens magnetfelt rækker næsten 60 tusinde km ud i rummet. Det er meget langt, ca. samme længde som halvanden gange rundt om Jorden ved Ækvator!
Oversat til dansk af Emil Fosgaard Lund. Redigeret af Christian Eistrup.